Dansk By Maria

Reintroduktion efter whole30

Hvad gør man efter sin whole30, hvordan får man mest ud af det?

Når dag 30 er overstået skal man tilbage til selv at styre sin hverdag, og selv om det kan være svært at undvære mange ting, er det også nemt, fordi man har det som undskyldning. Nej tak, jeg spiser ikke kage i 30 dage. Nej tak, jeg drikker ikke vin i 30 dage.

Det betyder ikke man skal sige nej for evigt, det gælder om at tage et bevidst valg. For at kunne gøre det, skal man vide hvordan man reagere på de forskellige madvarer, det er her reintroduktionen kommer ind.

Reintroduktion starter dag 31, man introducere en mad gruppe af gangen.

Jeg har lært at gluten ikke er min ven, jeg bliver mega oppustet og træt, mælkeprodukter er heller ikke min bedste ven, men gammel hård ost virker for det meste ok for mig. Bønner er ok, men kan godt få min mave til at rumle lidt. Jeg har det fint med ikke glutenholdige korn, så længe det ikke er for meget.

Det betyder for mig, der elsker brød, at jeg tager et bevidst valg når jeg spiser det. Det betyder også jeg er ved at lære, hvornår det er det værd. Og det er ikke nemt, overhovedet, for selvom jeg ved det ikke er godt for mig, og jeg får det dårligt. Er det også en vane og en craving, der kommer når tingene går lidt for stærkt eller jeg keder mig. For selvom det ikke tager så længe at få en ny vane, tager det længe at bryde et gammelt mønster.

For mig har jeg set store forbedringer efter min første whole30, så selvom jeg stadig lærer, kan jeg se det langsomt går frem af.

God fornøjelse!

Maria